Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dig og mig og vi to

Dig og mig og vi to

Vi mener, at en af de kraftkilder, der skal få solen til at stråle i Solstrålen-Smørhullet, er samarbejdet mellem forældre og personale. Kun når det fungerer, kan vi i fællesskab sikre kvaliteten i børnenes liv, og det er jo vores fælles mål.

Vi bestræber os på, at I allerede fra den første dag her føler Jer velkomne og nødvendige i vores dagligdag. Nedskæringerne gør, at vi må prioritere vores kræfter med udgangspunkt i børnene, og det betyder, at vi må stille større krav til jer. Men vi håber, at I vil føle, at det også er Jeres sted, og at I vil føle Jer hjemme her.

Vi vil have kontakt med Jer hver eneste dag. Der skal være tid til, at udveksle sjove og alvorlige oplevelser. Tid til at give og modtage beskeder og tid til at snakke om helt andre ting. Når vi ser travle ud, så tag selv fat i os.

Vi satser på et samarbejde, hvor nøgleordene er gensidig lydhørhed, tillid og respekt.

Vi vil være et meget rummeligt hus med plads til mange forskellige børn og voksne. Vi anser forskellighederne for at være en kæmpestyrke for huset.

Vi ønsker gerne sammen med vores forældreråd, at afholde forskellige fester, hvor familier og personale morer sig sammen og lærer hinanden, at kende fra nye sider.

Vi tror på, at vi, når vi er åbne overfor hinanden, i fællesskab kan tilbyde børnene, at de hver dag i Solstrålen-Smørhullet og hjemme bliver mødt med forståelse, anerkendelse og respekt.

Vi vil passe godt på vores "fælles" guldklumper.